Menu
Nyheder
Billeder Jørlunde
Om os
Tillidsmænd
Forsikringer
Bestyrelsen
Vedtægter
Links
Arkiv
Pension

Referat generalforsamling 2010 - d. 10/5 - 2010

                                          Referat generalforsamling 2010
 
1: Valg af dirigent 
    Jan Rasmussen fra Dansk Metal blev valgt
 
2: Valg af referent
    Thomas Bork-Bigum blev valgt
 
3: Formandens beretning
 
Uenighedsreferater
Vi har i år haft et par afskedigelsessager, sager vi ikke har, kunne gøre de store indsigelser imod, idet det drejede sig om kollegaer der ikke havde synet efter reglementet.
Jeg skal i den forbindelse indskærpe, at det er hamrende nødvendigt at vi ikke lader os presse til at slække på kvaliteten af synene, vi skal altid være de bedste til at syne biler. 
 
Lokalløns forhandlinger
I den nærmeste fremtid starter vi igen ”lokale lønforhandlinger”
Jeg ved ikke hvorfor vi kalder det dette, fordi ledelsen har allerede meldt ud, at der ikke er råd til generelle lønstigninger.
Fra vores side skal der ikke være nogen tvivl, vi videresender jeres ønske om en generel lønstigning, det har vi i øvrigt ikke fået sidste 5 år.
Vi mener at der kan være en mulighed for at skabe råderum over en sum penge ved, at omplacere nogle af pengene fra bonusserne og fordele dem således, alle kan få lidt mere i lønposen. 

Der blev i 2009 udbetalt 1.490.000kr. til Rådgivning - og 1.290.000kr. i Omsætningsbonus.
Derudover mener vi at der skal ses på kontaktpersonerne.
Kontaktperson er en stilling vi i statens tid fik forhandlet os frem til, som et led i at få reduceret antallet af synsledere.
Det er nu vores indtryk at disse stillinger bruges som ”fedterøvstillæg” og er helt ude af kontrol.
Der er i dag 48 kontaktpersoner, heraf 32 til høj takst og 16 til lav, i alt en udgift på 64.000kr. pr. md. = 768.000kr. pr. år.
(Derudover er der 18 driftsledere.)
Vi ønsker derfor indflydelse på hvem der får disse stillinger, idet man kan sige det er penge der oprindelig er taget fra vores lønpulje.
 
Kat. 4 uddannelse
Det har nu vist sig at man ikke har ansøgere nok til kat 4 uddannelse i 2010 hvilket har bevirket at alle kurser i år er aflyst.
Vi håber nu at det vil være med til at ledelsen vil revurderer deres beslutning om at dem der får denne uddannelse selv skal betale, til at alle får fuldt tillæg straks efter færdig uddannelse. 

Tillidsrepræsentanter
Vi har aftalt med firmaet, at vi tillidsrepræsentanter fremover kan deltage i mindst 2 halmøder om året, i hvert driftsområde.
Dette har vi presset på at få gennemfør, for at kunne virke som en buffer, imellem ledelsen og jer, især i forbindelse med den hele tiden tilbagevendende kritik, af at der ikke sælges nok. Ligeledes for at konstatere om ledelsen har ret når de siger, ” der er nogle der ikke gider sælge produkter”.
I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at det desværre er bidende nødvendigt at vi alle går aktivt ind i salget af produkter, idet det er den eneste vej til at skabe en større indtjening til firmaet og dermed få del i et overskud til at kunne få mere i lønningsposen.
Jeg ved godt det er svært, men skulle der opstå sager omkring salg, skal vi altid kunne sige ”vi har gjort vores bedste”.
Der har i årets løb været afholdt en række tillidsmand – og bestyrelsesmøder.
Der skal endnu en gang lyde en tak til kollegaerne på teknikvej, for at vi har, kunne være der. Ligeledes skal der i år også lyde en tak til kollegaerne i Fredericia for at vi kunne være der.
Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle TR og kassereren, for at uden tøven at stille op i Deres fritid.
 
Sundhedstjek
Som alle er bekendt med har vi nu været igennem et sundhedstjek og kurset, som det jo er, er heller ikke helt færdigt.
Det er vores indtryk at dette er meget godt modtaget og at flere allerede har haft glæde af deres nye viden om sig selv.
Vi har forespurgt om muligheden for at få opfølgning i løbet af næste år, vi afventer svar.

Ligeledes har vi forespurgt om muligheden for at få indført en frugtordning.
(svar afventes)
 
½ årsmøder
I lighed med tidligere år, gennemførte vi også i dette år 3 halvårs møder, et på St. Binderup Kro i Nordjylland, et i Torvehallerne i Vejle og et på Osted Kro på Sjælland.
Jeg må indrømme at fremmødet for Jylland og Fyn ikke var særligt stort og blev kun gennemført fordi at tillidsrepræsentanterne blev ved med at rykke for tilmelding, således vi endte med at komme op på et acceptabelt antal, så vi kunne gennemføre møderne.
Det er vores plan at forsøge at gennemføre disse møder igen i efteråret.
 
PFA – Senior- og Midtvejsseminar
I marts i år gennemførte vi et seniorseminar for dem på 55+ her i Jørlunde,
Der var 25 deltagere heraf 12 ægtepar.
Kurset blev meget godt modtaget og alle der deltog, har givet udtryk for at de virkelig havde fået noget ud af det.
Der skal her lyde en stor tak, fordi i deltog og til PFA for af være med til at arrangerer og stå for dette kursus kunne gennemføres.

Seniorklub
Som i sikkert har bemærket er der ikke så mange seniormedlemmer med i år, men tak til jer der er mødt op.
Måske de andre stadig er trætte efter jubilæet sidste år.

 
4: Fremlæggelse af regnskab
    Regnskabet blev godkendt
 
5: Fastlæggelse af kontingent
    Kontingentet fortsætter uændret
 
6: Behandling af indkomne forslag
    Der var ingen indkomne forslag.
 
7: Meddelelse om valg til bestyrelsen
    Bestyrelsen fortsætter i uændret form.
 
8: Valg af kasserer
    Kassereren er ikke på valg i år, så Kurt fortsætter som kasserer.
 
9: Valg af 2 revisorer
    Jimmy Vigan Larsen og Vagn Krog fortsætter som revisorer
 
10: Valg af revisorsuppleant
      Finn Andersen blev valgt som revisorsuppleant.

11: Eventuelt
     
 Der blev stillet spørgsmål ang. Frokost-pausen, om folk holder frokost eller om de syner. Dette er nogle steder et problem, da drive-in gør, at frokosten først bliver holdt om eftermiddagen. Vi betaler selv vores frokost, så hvis vi syner i denne, skal vi huske at skrive det på som overtid




 

Tilbage